Når man får installeret en Clever ladestander, efterlades der ofte et ret stort og ufærdigt hul i toppen omkring kablet. Her samler der sig hurtigt skidt, edderkoppespind og vand. Det måtte vi jo fixe 😊
Vores specialdesignede låg lukker af for snavs og giver din installation et meget pænere, "clean" look. Monteringen tager under 30 sekunder og kræver intet værktøj.
Se videoguide af monteringen
I denne korte video viser Martin præcis, hvordan du "slider" låget på plads under den sorte kabelforskruning.
Trin-for-trin montering
- Sørg for, at området omkring hullet og kablet på toppen af din ladeboks er frit for snavs og blade.
- Kig på den sorte omløber (kabelforskruningen ), der sidder i bunden af kablet. Låget skal skubbes ind under kanten på denne omløber.
- Hold låget vandret og vend den U-formede udskæring ind mod strømkablet.
- Skub låget forsigtigt ind mod kablet, så det lægger sig over det åbne hul.
- Tryk låget let nedad og skub det indad på samme tid, så det "slider" ind under den sorte kabelforskruning. Det kan kræve, at man lirker det lidt på plads.
- Tjek at låget ligger helt plant med ladeboksens top. Det skal dække hullet helt uden at sidde løst.
Tips og vedligeholdelse
Låget er produceret i Holstebro af højkvalitets PETG-plast, som er ekstremt vejrbestandigt, UV-resistent og stærkt. Det kræver ingen vedligeholdelse udover en aftørring med en fugtig klud, når du alligevel vasker din ladeboks.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Passer låget til alle Clever installationer?
Låget findes i flere varianter, da installationer er forskellige (nogle har ét kabel, andre har to kabler eller forskellige tykkelser). Sørg for at du har bestilt den variant, der matcher din specifikke installation.
Skal jeg bruge værktøj?
Nej, dette er en 100% "Plug & Play" installation. Låget monteres udelukkende med hænderne ved hjælp af det simple slide-system.



